På Skotteruphus arbejder vi ud fra en systemisk og narrativ indfaldsvinkel. Vi opfatter de unge som personer med forskellige færdigheder og evner, der på bedste vis forsøger at håndtere de problemer, som plager dem. Vi tror på, at både problemer, udvikling og identiteter skabes og opretholdes i relationen mellem mennesker gennem den måde vi bliver set, bekræftet eller marginaliseret og defineret på.
Da vi arbejder ud fra en systemisk referenceramme, opfattes alle personer omkring den unge, som snakker om problemstillingen som en del af problemet, således at hele systemet omkring problemet også skal engageres i løsningen. Vi finder det vigtigt, at den unge mødes med anerkendelse, samt at de skridt, som de unge tager i forhold til at håndtere deres liv, bliver bemærket og bevidnet.
På Skotteruphus betragtes de unge som eksperter på deres eget liv, da det er de unge, der bedst kender til de problemer og vanskeligheder, der fylder i deres eget liv, samt hvilke værdier, håb og drømme de har for deres fremtid. Derfor vægtes det højt på Skotteruphus, at den unge inddrages i tilrettelæggelsen af sit ophold på Skotteruphus.
Opholdet og tilknytningen til Skotteruphus tænkes dermed som et åbent samarbejde mellem den unge og personalet med det sigte, at den unge får det bedst mulige grundlag for at udvikle sig på en hensigtsmæssig måde. Ligeledes finder vi det vigtigt at tænke familien og det sociale netværk med i behandlingsarbejdet, så alle implicerede parter kan mødes og udveksle synspunkter, således at alle kræfter omkring den unge trækker i samme retning.